Dronning Elizabeth af fået nok af paparazzi
Storbritanniens dronning Elizabeth har skrevet til chefredaktørerne på de britiske aviser og tidsskrifter for at klage over paparazzi-fotograferne, der har trængt ind på kongefamiliens privatliv.
- Brevet er blevet sendt som svar på, at kongefamilien i mange år er blevet jaget af fotografer, på dronningens ejendom, oplyser dronningens pressekontor, ifølge den engelske avis The Independent.
Ifølge avisen må brevet ikke offentliggøres og detaljerne fra brevet er derfor ikke umiddelbart kendte, men en kilde oplyser, at kongefamilien angiveligt er rede til at gå domstolens vej, hvis ikke fotograferne indstiller deres paparazzi-adfærd.
Kongefamiliens medlemmer mener, at de har ret til privatliv, når de foretager private gøremål, udtaler prins Charles talsmand Paddy Harverson.
Forholdet mellem det britiske kongehus og medier har i årevis været anspændt, især efter Lady Dianas tragiske død i august 1997.
Seneste har fotografernes interesse særligt gået ud over prins William og hans kæreste Kate Middleton.