Troels Lyby om klima: Drop livsstilen!
Nørrebro Teater tager klimaet op til en humoristisk vurdering, og opfører "Ud i kulden" med blandt Troels Lyby på rollelisten. Et stykke om indlandsisen og en ny civilisation.
- Vi gør ikke grin med, at vi ødelægger naturen, siger Troels i et interview til avisen Liebhaver Boligen.
- Men diskussionen omkring klimakrisen og miljøforureningen bliver nogle gange lidt latterligt. Så vi gør måske mere grin med de mekanismer, der gør, at vi ikke får gjort noget ved de problemer der er.
- I det øjeblik vi selv skal til at droppe vores bil og cykle til arbejde hver dag, og du kun kan opvarme huset med solenergi - altså nogle af de ting som virkelig kunne batte, så gør vi ikke så meget ved det, mener han.
Troels mener, at mageligheden og livsstilen skal ændres. Derefter skal naturen nok redde sig selv!
Hans personlige indsats indebærer elsparepærer og økologi, men hvis det virkelig skal batte, skal vi grundlæggende ændre holdning og livsstil, og skille os af med mageligheden.
"Ud i kulden" spiller på Nørrebro Teater til den 30. januar