4. dec. 2009
Af af Trine Larsen

Prinsesse Marie og prins Joachim vandt på hestevæddeløb i Hongkong

Prins Joachim og prinsesse Marie i Hong Kong
Prins Joachim og prinsesse Marie i Hong Kong
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prins Joachim har ikke alene held i kærlighed, han har også held i spil.
Et gammelt ordsprog siger, at har man uheld i spil, har man held i kærlighed, men prins Joachim magter begge dele. For kærligheden mellem prinsesse Marie og prins Joachim har under hele turen til Hongkong været åbenlys. Parret holdt sig tæt til hinanden, gik gerne hånd i hånd og udvekslede kærlige blikke. Men prins Joachim havde også held i spil, da parret besøgte en af verdens fineste væddeløbsbaner, Hongkong Jockey Club, der ligger i Happy Valley, omgivet af skyskrabere.
- Det er helt eventyrlige og meget, meget spektakulære omgivelser. Her er bare så flot, udbrød prinsesse Marie, der var i Happy Valley for første gang. Prins Joachim har flere gange tidligere besøgt væddeløbsbanen, der har plads til 40.000 tilskuere, og som omsætter mere på en aften, end dansk hestesport gør på et helt år.

Læs mere om: