26. nov. 2009
Af af Jan Bergman

Casper C – intet bryllup med Iben

Casper Christensen
Casper Christensen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Casper Christensen og Iben Hjejle kommer ikke til at kalde sig mand og kone foreløbig - det slår Casper fast i et stort interview med Se&Hør.

Til ugebladet Se&Hør forklarer Casper Christensen, der kun har ros til overs for sin 38-årige skuespiller-kæreste, at parret ingen planer har om at indtræde i den hellige ægtestand.

- Jeg er 41 år, og der er allerede tre børn i huset. Jeg tror, at mange mennesker, som har været skilt og finder en ny partner, kender det der med, at man tager tingene mere stille og roligt.

Casper Christensen, der for tiden er aktuel med fredagsprogrammet "Aloha!", mener ikke der er det store behov for, at han og Iben får papirer på hinanden.

- Man har ikke på samme måde behov for at statuere et eksempel og blive gift, fortæller komikeren til ugebladet.

At Casper holder umådeligt meget af sin kæreste gennem syv år, skal der ikke herske nogen tvivl om, og TV-værten holder sig da heller ikke tilbage, når snakken falder på Iben.

- Hvis man kigger på Iben og de ting, hun har lavet, kan de fleste mænd nok godt forstå, hvorfor jeg faldt for hende. Hun er et meget smukt og dygtigt menneske, lyder de rosende ord fra Casper i interviewet med Se&Hør.

Læs mere om: