Jens Veggerby klarer krisen med konen
For et år siden eksploderede Stein Bagger-skandalen, og det seneste år har været en udmattende bjergetape for den tidligere topcykelrytter Jens Veggerby.
- Det har været et hårdt år. Jeg ramte muren på grund af en personlig krise og en global økonomisk krise, erkender Jens.
For Veggerby personligt har det især været en kamp at komme sig over Baggers dobbeltliv.
- Jeg fik paranoia og turde ikke stole på nogen. Jeg er landet på benene, fordi jeg har min familie. Min kone og jeg holder sammen som par, og det betyder alt. I en krise glider man enten fra hinanden, eller også kommer man tættere på hinanden. Vi er tætte som aldrig før, fortæller Jens, der er gift med Natascha Fink. De to har tilsammen tre børn og har besluttet at blive boende i deres Klampenborg-rækkehus, som de ellers havde sat til salg.