Lisa Lents og Michael droppede Vild med dans-festen
- Nu træner vi Quickstep, og vi træner rigtig hårdt. Jeg har virkelig frygtet den dans, fordi den ligesom jiven er hurtigt, selvom quickstep er en standard, fortæller Lisa Lents til BILLED-BLADET efter en hård dag i træningslokalet i går lørdag.
- Jiven var ved at tage livet af mig, men det går faktisk overraskende godt med vores quickstep. Vi er lykkelige for at være nået så langt - og nu vil man jo virkelig gerne fortsætte. Så vi var enige om at droppe nattefesten og gå hjem og få sovet efter fredagens show, så vi var friske til træningen lørdag.
Det er en helt ubeskirvelig fantastisk oplevelse at være med i Vild med dans. Je har lært nogole skønne mennesker at kende, og så har jeg for alvor fået mulighed for at leve min prinsessedrøm ud. Jeg elsker flotte kjoler, makeup og glimmer, indrømmer den hårdslående taekwondokæmper.
Da hun stratede i Vild med dans, var hun sikker på, hun var en latinpige.
- Men der tog jeg fejl. Jeg kan godt lide at danse latin, men jeg er blevet helt vild med de svævende og elegante standarddanse, griner Lisa.