30. okt. 2009
Af af Helle Skram de Fries

Anne-Mette Rasmussen kritiserer Vild med dans

Anne-Mette Rasmussen
Anne-Mette Rasmussen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Ifølge Anne-Mette Rasmussen er det dårligt for Vild med dans at lade en deltager udeblive fra showet.

Anne-Mette Rasmussen ville aldrig selv have accepteret, at skulle undvære sin partner i et Vild med dans-show.

- Jeg synes, man skal beslutte fra starten, at når man siger ja til Vild med dans, så er man med hele vejen. Det hedder jo "Vild med dans", og det kan man ikke være, hvis man bare tager af sted til noget andet!

Generalsekretærfrue Anne-Mette Rasmussen er absolut ikke tilhænger af TV2s løsning med at vise en båndet udgave af René Difs og Luise Dons rumba i fredags. Hun svarer da også klart nej til, om hun selv ville have accepteret sådan en løsning.

Anne-Mette Rasmussen følger stadig showet og er sikker på, at Lisa Lents har lagt chokket over at ryge i farezonen bag sig og er klar til aftenens show.

Hun synes det er svært at se en finaletendens, men tør dog godt give et gæt:

- Det kunne blive Casper og Lis i finalen, men også Casper og Pernille.

Én ting ligger fast. Anne-Mette Rasmussen skal se finalen.

- Og jeg håber da også, at jeg kan være med til festen.

Læs mere om: