Vicki Berlin elsker at hygge indendørs
Dan Turéll holdt af hverdagen. Vicki Berlin holder af efteråret. Og mens en stor del af befolkningen forbereder sig på den mørke tids truende vinterdepression, så glæder Vicki Berlin sig over, at årstidens kulde, blæst og regn gør det acceptabelt at pakke sig godt ind i uldne sweatre og blive inden døre.
"Jeg har altid syntes, at hver årstid har sin charme, men især efteråret holder jeg meget af. Jeg kan da også godt lide sommer, men sommeren lægger altid et vist pres på mig. Man skal være lækker i badetøj, og så skal man konstant være overskudsagtig på den lidt nomadeagtige måde og læbe sprøde salater og frugt i både frem og tilbage mellem diverse parker og strande," skriver Vicki Berlin i sin klumme i Ekstra Bladet.
"… efteråret byder på så mange smukke ting, og det er synd, hvis vi ikke ser dem, bare fordi vi får lidt slagregn i øjnene. Nyd dog hyggen, farverne, maden og den undre varme - solen skal nok komme tilbage," minder Vicki om i avisen og tilføjer så sin trumf: "… og der er så mange gode ting, man kan gøre i mørket."