27. okt. 2009
Af af Signe Ravn
Erik Damgaards børn tager familieforøgelse pænt
Erik Damgaard
Foto: Birger Storm
Rigmanden Erik Damgaards to teenagebørn tager udsigten til at få en ny bror eller søster pænt.
Erik Damgaard bliver til næste år far for tredje gang, når Anni nedkommer med deres første fælles barn. Og det ser rigmanden frem til.
"Vi ved endnu ikke, hvilket køn barnet bliver, selv om vi har været til scanning her i torsdags. Men vi glæder os rigtig meget, til babyen kommer," lyder det i Ekstra Bladet fra Erik Damgaard, der kan glæde sig over, at hans to teenagebørn fra ægteskabet med Signe Damgaard, tager udsigten til en ny bror eller søster pænt.
"Jamen, det tager de da uden muggen. De har kun spurgt, om jeg virkelig er frisk på det. Og ja, det er jeg," understreger Erik Damgaard til Ekstra Bladet.