26. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Suzanne Bjerrehuus rasende over chikane af præst

Suzanne Bjerrehuus
Suzanne Bjerrehuus
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Asger Aamunds hustru ryger op i det røde felt, når talen falder på de unge, der plager præsten i Tingbjerg.

Suzanne Bjerrehuus er rasende over, at præsten i Tingbjerg ikke kan få lov at bo og arbejde i fred. De unge ballademagere, der konstant har raseret præstegården og forulempet præsten, kalder hun for hjernedøde, primitive ballademagere og er klar med en opsang.

"Her i Danmark har vi en retsstat, som skal beskytte borgerne og håndhæve lov og orden. Og lige netop derfor er det en kæmpe skandale, at præsten ikke beskyttes, at gerningsmændene ikke stilles til ansvar," raser Suzanne Bjerrehuus i sin klumme i Ekstra Bladet.

"Og så er det lige, at jeg rammes af en ubehagelig mistanke. Historien om den kristne bøsse-præst har jo alt, hvad der skal til, for at ramme avisernes forsider," konstaterer Suzanne i avisen og spekulerer i, om nogen forsøger at få folk til at kræve mere politi: "Er det en del af strategien at lade angste borgere ringe forgæves efter hjælp? Er det politiets beskidte krig mod politikerne, som siger, at alting går så godt? Bliver befolkningen taget som gidsler i krigen mellem politiet og politikerne?"

Læs mere om: