26. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Mette Vibe Utzon kunne ikke mærke sig selv

Mette Vibe Utzon
Mette Vibe Utzon
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Mette Vibe Utzon forklarer nu, hvorfor hun, efter kun et halvt års ansættelse på TV 2 NEWS, valgte at vende tilbage til DR.

Da Mette Vibe Utzon i 2006 valgte at tage orlov fra DR var det en konsekvens af, at hun følte sig fastlåst i en rolle som hårde nyhedshund, der bed ind til benet, så knoglerne knaste, når hun havde gæster i studiet. Turen gik i stedet til konkurrenten, før det viste sig, at den respekterede vært alligevel følte sig bedst hjemme hos DR. Det lille svinkeærinde ærgrer dog ikke den 47-årige rødtop.

"Og jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg hoppede over på TV 2 NEWS. Jeg skulle bare ikke blive der, fandt jeg ud af. Og det var synd, at det skulle gå ud over TV 2. For jeg havde det hele dér. Et fantastisk job. Søde kolleger. En chef, som så, hvad jeg var god til. En fin løn. Hvor blæret kan det blive?" spørger Mette Vibe Utzon i SØNDAG og forklarer, hvorfor hun alligevel valgte et hurtigt farvel til kanalen.

"Men jeg kunne simpelthen ikke mærke mig selv mere. Efter så mange år som studievært syntes jeg bare, jeg stod og gentog det samme. Jeg var blevet en gipsafstøbning af mig selv. Det kunne jeg ikke holde ud," konstaterer Mette ærligt i SØNDAG.

Læs mere om: