23. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Nikolaj Koppel lokker med overraskelse i Talent 09-finalen

Nikolaj Koppel
Nikolaj Koppel
Foto: AOP
Der er lagt op til et brag af et show, hvis man skal tro den ene af talent-showets dommere. Der er planlagt en overraskelse.

Nikolaj Koppel udtaler gerne til B.T., at han tror, at Michael Bjørnsons mediestunt kan få konsekvenser for sangerparret, men derfra og til at afsløre sin favorit er der langt. Dog erkender dommeren, at han vil gøre sit for at påvirke resultatet via sine kommentarer i aftenens 'Talent 09'-finale.

"…jeg er da klar til at flytte nogle stemmer, hvis jeg føler, det nødvendigt," indrømmer Nikolaj Koppel, der har nydt dommertjansen, i B.T.. Men vemodet ved at programmet slutter, overstråles dog af noget andet: "…det bliver egentlig også rart af få sine fredage igen," indrømmer Nikolaj i avisen, før han tilføjer:

"Og så kan jeg da lige løfte sløret for, at vi altså har planlagt en ret stor overraskelse til aftenens show," lokker Nikolaj Koppel i avisen og gør dermed sit for at bænke familien Danmark foran skærmen, når 'Talent 09' blænder op for den store finale.

Læs mere om: