23. okt. 2009
Af af Signe Ravn
Mads Christensen vil køre ræs i million-bil
Mads Christensen er begejstret for Erik og Anni, som, han mener, tilføjer kulør på tilværelsen.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Blærerøven vil for alvor give den gas, når han sætter sig bag rattet i en bil til 15 millioner kroner.
Mads Christensen, professionel blærerøv med ikke færre end to Rolex-armbåndsure på håndleddene, får nu endnu en ting at prale med. I programmet 'Gear og Lir' får han nemlig lov til at prøvekøre den danske luksusbil Zenvo ST1, der har en topfart på 375 km/t.
"Jeg har tænkt mig at køre så stærkt, at skindet ryger af buddingen," fortæller en forventningsfuld Mads Christensen i en pressemeddelelse fra SBS TV om bilen, som koster 15 millioner kroner og skulle være en af verdens absolut hurtigste biler.
Hvordan Mads Christensens 'Gear og Lir'-makker, den professionelle racerkører, Jason Watt, har det med, at det bliver Mads Christensen, der tager styringen i luksusbilen, melder historien ikke noget om.