Lene Nystrøm Rasted væltede sig i is
Lene Nystrøm Rasted var både en dejlig og varm vært, da hun fejrede sin 36-års fødselsdag forleden med sine nærmeste venner i Store Strandstræde, men fødselsdagsfesten blev alligevel en kølig fornøjelse.
Alt i den ekslusive festlounge var lavet af is, som VIP Ice stod bag. Lene Nystrøm Rasted og hendes gæster kunne derfor nyde drinks ved en stor bardisk, som var hugget ud af en isblok, ligesom isskulpturer og is-shotglas med skarpe dråber gav festen det sidste pift.
På menuen var der tapas og vin og masser af god musik. Lenes bedre halvdel, Søren Rasted, sørgede som aftenens dj for, at der hele tiden var dansevenlige rytmer i højttalerne.
Blandt gæsterne, der indfandt sig i VIP Ice-festloungen i Store Strandstræde, var Maria Montell, Dan og Charlotte Rachlin samt et par af drengene fra D-A-D.