Trine Dyrholm elsker at være mor
Trine Dyrholm har spillet det meste på teater og spil, men den rolle, hun nyder allermest, er rollen som mor. Efter ni måneders barsel er Niclas Bendixens viv tilbage på arbejde, men sønnen Axel er hele tiden i hendes tanker.
"Jeg elsker at være mor. Og jeg har virkelig nydt at være sammen med min lille søn hver eneste dag i så lang tid. Der er sket så meget det sidste halve år, og jeg nyder at have fået et lille nyt liv ind i mit eget liv," fortæller Trine Dyrholm til Ekstra Bladet og afviser at yderligere familieforøgelse er på tegnebrættet i nærmeste fremtid: "Det har vi slet ikke tænkt på endnu. Vi tager et skridt ad gangen."
Men udover hverdagen med bleer og barnevogne har Trine Dyrholm også været flittig til at trække i træningstøjet: "Jeg har trænet meget for at komme ned i vægt og for at få styrken tilbage i min krop. Der sker jo meget i forbindelse med en graviditet," erkender Trine i avisen.