18. sep. 2009
Af af Helle Skram de Fries / Jan Bergman
Anne-Mette klar i ”Vild med dans”-studiet
Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen
Foto: Birger Storm
"Vild med dans"-feberen er igen over os og sidste sæsons deltager Anne-Mette Rasmussen er med i studiet.
Anne-Mette Rasmussen er langt fra færdig med "Vild med dans". Hun sad klar på tilskuerpladserne og heppede på Thomas Evers Poulsen, da han gik på gulvet med sin dansepartner Pernille Højmark.
- Det giver lige et sug i maven, når musikken starter, men jeg glæder mig meget, lød det fra Anne-Mette Rasmussen.
Viktoria Franova, der er i ottende måned er også på plads blandt tilskuerne - sammen med sin kæreste.
- Vi skal være forældre i slutningen af oktober. Vi glæder os meget - det bliver en dreng, fortæller Viktoria - og kæresten tilføjer smilende:
- Hun er bare SÅ smuk som gravid.
Vi har samlet alt om "Vild med dans" her... (link fjernet)