16. sep. 2009
Af af Signe Ravn
Paprika Steen er stolt af sin søn
Paprika Steen
Foto: Alex Tran
Skuespilleren Paprika Steens søn medvirkede i filmen ’Applaus’, hvor hun spiller hovedrollen. Han gjorde det godt, mener Paprika.
Paprika Steens store dunkende moderhjerte er ved at sprænges af stolthed, når talen falder på hendes søns præstation i filmen 'Applaus'. Her spiller Otto nemlig søn til Paprika Steens karakter Thea.
""…jeg tænkte, at det ville være en god mulighed for Otto at lære, hvad det er for en slags arbejde, hans mor har. Men han blev altså castet på lige fod med mange andre børn," forklarer Paprika Steen til Ekstra Bladet vurderer så sin søns indsats.
"Otto var meget professionel under optagelserne. Han syntes, det var sjovt, og tog det meget alvorligt," lyder det tilfreds fra Paprika i avisen.