14. sep. 2009
Af af Signe Ravn
Anders Breinholt lægger stemme til tegnefilmsfigur
Anders Breinholt
Foto: James Thisted
’Go’ morgen Danmark’-værten skal lægge stemme til en skurk i en børnetegnefilm.
Anders Breinholt har filet de værste gadedrengemanerer fra dagene med 'De Sorte Spejdere' af sig og er nu blød morgenvært med et fast håndtryk. Men nu får den rødhårede TV-vært chancen for at finde det indre legebarn frem igen.
MediaWatch melder, at Anders Breinholt skal lægge stemme til en skurk i en episode af børneserien 'Svampebob Firkant'. Episoden sendes den 26. september klokken 8.20 på Nickelodeon og er en fejring af seriens 10-års fødselsdag.
"Jeg har aldrig lagt stemme til tegnefilm før, så det er da helt perfekt at lægge ud med at være en indædt bandeleder i Svampebob Firkant," siger Anders Breinholt ifølge MediaWatch.