Paula Larrains svigermor begejstret for barnebarn
Paula Larrain, 39 fødte lørdag morgen en dreng på 53 centimeter og 3800 gram på Gentofte Hospital. Ved sin side havde hun kæresten Frederik Bjørn, 38. Det er hans første barn, mens Paula har 14-årige Sebastian fra ægteskabet med Morten Løkkegaard. Og der er nu glæde over hele linjen.
"Fødslen gik fint og hurtigt, og Paula var tapper. Det var en stærk og overvældende oplevelse, og jeg kneb en tåre. Han er en stor dreng - smuk, sund og rask. Paula siger, at han ligner mig," fortæller den stolte far med et stort smil til BILLED-BLADET. Navnet er allerede valgt, og det bliver Andreas Larrain Bjørn.
De glade forældre kom hjem med det nye familiemedlem i mandags, og resten af familien har nu hilst på den lille fyr.
"Sebastian kom dagen efter fødslen, og det er spændende for ham at have fået en lillebror. Min mor (Inge Corell, red.) er også begejstret for ham og synes, at han er et sødt barn. Nu går den næste periode med at få familien til at fungere og de praktiske gøremål på plads. De første par dage er gået med at køre i fast rutefart mellem BabySam og Hjortekær for at købe udstyr," siger Frederik Bjørn til BILLED-BLADET.