Cecilie Beck vil ikke ofre sig for miljøets skyld

Cecilie Beck var fuld af gode intentioner, da hun fik fingre i en bæredygtig bastkurv med to miljørigtige uldtæpper i. Men hvor signalværdien var helt i top, så var kvaliteten af tæpperne ikke. Det måtte Cecilie sande, da hendes søster lagde et af tæpperne over sig og konstaterede, at det kradsede og var stift som et gulvtæppe.

"Jeg flåede småfornærmet tæppet til mig og bredte det demonstrativt ud over mine ben. Hun havde ret. Det kradsede helt ulideligt infamt og var stift og hårdt, som havde det virkelig været et gulvtæppe," skriver Cecilie Beck i sin klumme i Ekstra Bladet: "Jeg måtte krybe til korset og finde de gamle plaider frem…mens jeg lidt skamfuldt erkendte, at jeg havde ramt loftet for min miljøvenlighed."

"Der er muligvis ikke megen selvopofrelse over det, men jeg og alle andre kan lige så godt se det i øjnene. Hvis vi alle sammen skal med på bæredygtighedens bølge, så skal bølgen være forbundet med kvalitet. Vi vil ikke lide afsavn og da slet ikke af politiske årsager. Vi er dovne nydelsesdyr, og derfor skal bæredygtighed sælges med nydelse og sanselighed.