Maria Lucia udfordret af TV-rolle
Selvom TV 2's nye serie 'Store drømme' har flere garvede film- og TV-skuespillere på holdet, så spilles de unge på stjerneakademiet af, i den sammenhæng. mere uprøvede kræfter. Simon Mathew og Anna David har ikke før spillet skuespil foran kameraet, og også for den erfarne musicalsanger Maria Lucia byder hendes første TV-rolle på udfordringer.
"Det er en stor udfordring at få lov til at stå foran et kamera, når man er vant til at stå på en scene. Og jeg føler mig ikke mere erfaren end de andre, blot fordi jeg har spillet med i musicals før," fortæller Maria Lucia Heiberg Rosenberg til B.T..
Maria Lucia kan dog se frem til at få endnu mere musical-erfaring, for hun skal nemlig medvirke i 'Les Misérables', som Det Ny Teater sætter op i denne sæson med blandt andre Flemming Enevold, Steen Springborg og Anne-Grethe Bjarup Riis på rollelisten.