1. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Caroline Wozniacki vil læse på elite-universitet

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den danske tennisspiller drømmer om at studere på det berømte amerikanske elite-universitet Yale.

Man skulle egentlig tro, at Caroline Wozniacki havde mere end rigeligt at tage sig til. Hun skal forsvare sin placering på verdensranglisten og samtidig får hun flere og flere sponsor-engagementer. Alligevel tænker Caroline på livet efter tenniskarrieren, og derfor vil hun nu optages på Yale.

"Deres vicepræsident, Bruce Alexander, troede først, at jeg lavede en joke, da jeg spurgte om muligheden for at komme ind på Yale. Men da han fandt ud af, at jeg mente det alvorligt, var han meget positiv," fortæller Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet.

I år søgte 27.000 om optagelse på universitetet, så Caroline er klar over, at konkurrencen er hård: "De tager dig kun, hvis de tror, du kan klare det rent akademisk," forklarer Caroline i avisen, men hun har grund til at være optimistisk: "De luftede også muligheden for, at jeg kunne læse online og endda være tilknyttet en lærer, som jeg en gang imellem kunne være sammen med, når jeg er i USA."

Læs mere om: