Lotte Heise fik særbehandling
Lotte Heise, der for længst har gjort sit talent for at tale hurtigt til en indbringende karriere, var i skoletiden en artig og tilbageholdende pige, der aldrig sagde særligt meget. Og selvom hun blev drillet med at være fattig, så kastede kammeraterne sig aldrig over, at hun var skilsmissebarn.
"Jeg var det eneste skilsmissebarn i hele klassen. Det var lidt underligt, men de andre syntes vist mest, det var synd for mig, så de lod mig være i fred," fortæller Lotte Heise til Søndagsavisen og husker, at også hendes lærere lod hende slippe lettere end de andre.
"Hr Bjergager, min dansklærer i de små klasser, sagde, at hvis en dag var ked af det og ikke havde lyst til at lave lektier, så var det o.k. Det var ret sødt, men resulterede selvfølgelig i, at jeg lavede meget få lektier," indrømmer Lotte Heise i avisen.