Preben Kristensen afslører hemmelighed om Forbrydensen 2
Da første omgang af "Forbrydelsen" blev sendt, blev stort set samtlige karakterer sat i kompromitterende situationer, der skulle skabe tvivl om, hvem der var morderen.
"Forbrydelsen 2" lever fuldt op til dette og forfatter Søren Sveistrup holder kortene tæt til kroppen. De medvirkende kender heller ikke svaret.
- Jeg så den med meget stor glæde uge efter uge og gættede med på, hvem morderen var.
- Den samme oplevelse har jeg nu. Jeg ved ikke, hvad der skal ske, fortæller Preben Kristensen, der spiller departementschef i Justitsministeriet i serien, til Ekstra Bladet.
Preben Kristensen kan alligevel godt afsløre lidt - og dog, for skuespilleren er selv kommet i tvivl om sin rolle.
- Og jeg tror nok, at jeg er en good guy, indrømmer Preben Kristensen i avisen og tilføjer straks:
- Men efter vi optog sidste afsnit, er jeg lidt i tvivl. Og dermed gør den populære skuespiller sit til at holde spændingen ved lige frem til seriens længe ventede premiere i efteråret.