7. aug. 2009
Af af Signe Ravn

Frank Hvam gjorde grin med Casper Christensen

I dag er de gode venner, men Frank Hvam har været genstand for Casper Christensens vrede, da sidstnævnte blev hængt ud i et stand-up-show.
I dag er de gode venner, men Frank Hvam har været genstand for Casper Christensens vrede, da sidstnævnte blev hængt ud i et stand-up-show.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Klovn-skuespilleren blev genstand for den garvede komikers vrede, da han hængte ham ud i et stand-up-show.

Deres makkerskab har været en indbringende forretning og har fået danskerne til at grine af 'Casper & Mandrilaftalen', 'Langt fra Las Vegas' og 'Klovn'. Men faktisk har Frank Hvam og Casper Christensen langt fra altid været venner. Da Frank Hvam i sin tid hængte Casper ud for at låne jokes fra andre i et stand-up-show sammen med Anders Matthesen og Jakob Tingleff, røg Casper op i det røde felt.

"Resultatet var, at Casper prøvede at få mig smidt ud af FBI. Han følte, at han mere eller mindre havde skabt dansk stand-up, og det var mere end han kunne tage, at han så blev dolket af en af sine egne. Han truede med bål og brand," mindes Frank Hvam, der dog forblev i stald hos bookingbureauet, i bogen 'Dansk stand-up, der udkommer den 20. august.

"Sådan er det med Casper. Han kan få et pludseligt raserianfald, hvor alle skal dø, og dagen efter har han nærmest glemt, hvad det hele drejede sig om. Det er et både stressende og underholdende karaktertræk ved ham, men Casper holder faktisk selv af at fortælle den historie," siger Frank Hvam i bogen.

Læs mere om: