10. aug. 2009
Af af Signe Ravn
Jonatan Spang optrådte under falsk navn
Jonatan Spang
Foto: Birger Storm
Komikeren måtte ikke optræde, mens han gik på teaterskolen. Men det gjorde han alligevel under et andet navn.
Jonatan Spang var langt fra en mønsterelev, da han som 21-årig blev optaget på teaterskolen i Århus. Faktisk var han nær aldrig blevet færdiguddannet skuespiller, fordi han stik imod skolens regler insisterede på at optræde med stand-up. Det fortæller han i den nye bog 'Dansk stand-up'.
"Weekend efter weekend optrådte jeg under falsk navn, som Kåre Spang. Eller falsk og falsk. Jeg er døbt Jannik Kåre Jonatan Spang Olesen, så i de år i min studietid udstedte jeg checks til Kåre Spang," afslører Jonatan Spang i 'Dansk stand-up', der udkommer den 20. august.
"Til sidst vidste alle det, men der var aldrig nogen i ledelsen, der sagde noget til det," fortæller 31-årige Jonatan Spang, der blev færdig som skuespiller i 2003, i bogen.