21. jul. 2009
Af af Signe Ravn
Richard Ragnvald i sorg over død hund
Richard Ragnvald og hans hustru har stadig ikke set videooptagelser fra den ferie, som de var på, da deres hund døde hjemme i Danmark.
Foto: Claus Poulsen
Det er over to år siden, at sangerens hund døde, mens han og hustruen var på ferie, men sorgen har de ikke lagt bag sig.
Richard Ragnvald og fru Vibeke bryder sig ikke om at tænke på deres Venedig-tur for to år siden, der markerede Richards 60-års fødselsdag, for mens parret var væk, døde deres elskede hund i Danmark.
"Zita var en bichon frisé, og den var vores et og alt. Den forstod alt, hvad vi sagde, og var en pragtfuld og sød hund. Vi har begravet den i vores have, og hver dag tænder vi et stearinlys for den," fortæller Richard Ragnvald til Ekstra Bladet.
"Det var forfærdeligt, at den døde. Ferien blev fuldstændig ødelagt for os, og selv om det nu er to år siden, så har jeg stadig ikke set Sørens videooptagelser fra ferien. Hverken Vibeke eller jeg har lyst til at få genopfrisket minderne," lyder det dramatisk fra Ragnvald i avisen.