1. jul. 2009
Af af Signe Ravn
Sisse Fisker belønnede sig selv efter løbetur
Sisse Fisker og Sune Mogensen.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-værten viftede sig selv om næsen med en attraktiv belønning for at komme igennem et hårdt træningspas.
Sisse Fisker er efterhånden en garvet løber i maraton-sammenhæng, og når det lange løb vinker forude, er der ingen undskyldninger for at springe træningen over.
"Når jeg træner op til f.eks. maraton, løber jeg hver anden dag. Også når jeg, som jeg var lige inden Copenhagen Maraton i maj, var på ferie på Sicilien," fortæller Sisse Fisker i ALT for damerne.
Og løbeskoene blev snøret, selvom det kneb lidt med motivationen: "Det var lidt hårdt, for vi boede på et bjerg, så jeg løb op og ned ad bjerget. Og jeg havde vildt ondt i benene - men belønningen var, at jeg bagefter skulle på stranden og nyde solen," indrømmer Sisse i damebladet.