Camilla Ottesen forlader DR
Om kort tid starter optagelserne til "Fangerne på Fortet", og det er således den 36-årige Camilla Ottesen der har fået chancen som vært for TV3´s store satsning.
Camilla er klar til at prøve kræfter på noget nyt, når hun starter på TV3 den 1. juli 2009.
- Det er altid en stor beslutning at tiltræde et nyt job. Men nu var tiden kommet til at prøve kræfter med noget nyt og udfordre sig selv, fortæller Camilla.
Det er en glad Camilla der ser tilbage på tiden i DR, men nu ser hun nye udfordringer som hun glæder sig til.
- Jeg har været meget glad for min tid på DR, men nu ser jeg frem til tiden på TV3 og ikke mindst den store udfordring, det er, at skulle stå i spidsen for et så kendt og populært program som Fangerne på Fortet".
Fangerne på Fortet skal optages i starten af juli måned og får premiere på TV3 i efteråret 2009.