19. jun. 2009
Af af Jan Bergman
Jeppe Nybroe ny vært på TV 2
Jeppe Nybroe
Foto: Ulla Aue/BILLED-BLADET
Journalist Jeppe Nybroe, der indtil for nylig arbejdede med web-TV, er atter tilbage på skærmen efter en længere pause.
Fra september bliver han nemlig vært på TV2 Øst, oplyser Journalisten.dk.
Jeppe Nybroe, er den første af 10 nye programmedarbejdere, som TV 2 Øst ansætter i forbindelse med udvidelsen af sendetiden med en times ekstra tv dagligt.
- Jeg er rigtig glad for at blive en del holdet bag en af landets største TV2-regioner. Mit journalistiske hjerteblod banker for TV, har gjort det de seneste godt 12 år og det er stadig dér, min journalistiske kærlighed ligger, siger Jeppe Nybroe til Journalisten.dk.
Siden Jeppe Nybroe blev afskediget fra TV-Avisen efter fusk med et indslag i efteråret 2007, har han arbejdet på Nyhedsavisen og senest, seks måneder på BT.