17. jun. 2009
Af af Signe Ravn
Anne-Mette Rasmussen tvunget til at aflyse foredrag
Anne-Mette Rasmussen har allieret sig med Arte Booking til sin forestående foredragsturné, der vil indbringe hende mellem 5.000-30.000 kroner per optræden.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Interessen for den tidligere statsministerfrues foredrag var til at overse i Grønland.
Hvis grønlændernes interesse for Anne-Mette Rasmussen er repræsentativ for resten af den danske befolkning, så varer den tidligere statsministerfrues karriere som mediekendis ikke længe.
Ritzau melder nemlig, at Anne-Mette Rasmussen i den forgangne weekend skulle have holdt foredrag i Nuuk i Grønland. Men selvom arrangementet var kædet sammen med en lækker middag, var det ikke incitament nok til at lokke grønlænderne ind til Anne-Mettes foredrag.
Arrangementet blev, ifølge Ritzau, aflyst, og KNR Grønlands Radioavis kunne oplyse, at det skyldtes, at kun tre personer havde meldt sig til.