13. jun. 2009
Af af Helle Skram de Fries

Anne-Mette Rasmussens barnebarn klarede dåben flot

?Det er skønt, når alle børnene er samlet. Vi måtte dog undvære Henriks kone, Kirstina, der var forhindret i at tage med til Danmark,? fortæller Anne-Mette om gæstelisten til sit barnebarns dåb.
?Det er skønt, når alle børnene er samlet. Vi måtte dog undvære Henriks kone, Kirstina, der var forhindret i at tage med til Danmark,? fortæller Anne-Mette om gæstelisten til sit barnebarns dåb.
Foto: Lars H. Laursen
Den tidligere statsministerfrue var meget tilfreds med både barnebarn og arrangement, da lille Martha blev døbt.

"Lille Martha klarede bare det hele så fint. Det var en lang gudstjeneste, men det generede hende ikke. Hun sov det meste af tiden - også mens hun blev døbt," fortæller en stolt Anne-Mette Rasmussen, efter hendes første barnebarn blev døbt i Helligåndskirken i København.

Martha Fogh Duelund blev det fulde navn på det knap tre måneder gamle barnebarn, der er Anne-Mette Rasmussens og Anders Foghs første af slagsen, og fra august vil hun have sin mormor og morfar boende i Bruxelles.

"Men jeg kommer til at tage ofte hjem til Danmark og holde foredrag, så jeg skal nok få set en del til hende," forsikrer Anne-Mette Rasmussen. Efter kirken havde Marthas forældre, Anne-Mette Rasmussen datter, Maria, og hendes mand, Jesper Duelund, inviteret gæsterne på restaurant Ravelinen på Christianshavn.

"Jeg har ikke været der før, men det var rigtig hyggeligt. Og Martha fik mange fine gaver. Anders og jeg gav hende noget, hun kan bruge senere - en juniordyne og pude med betræk til. Det var alt i alt en skøn dag," siger Anne-Mette til BILLED-BLADET.

Læs mere om: