8. jun. 2009
Af af Jan Bergman
Chelsy Davy stadig lun på prins Harry
Det var tydeligt for enhver, at Harry og Chelsy havde det sjovt sammen, da de var et kærestepar. Måske er det netop det, Chelsy savner.
Foto: All Over
Prins Harrys ekskæreste Chelsy Davy håber i det skjulte på en genforening - måske får hun chancen.
Meget tyder på at prins Harrys ekskæreste, den 23-årige Chelsy Davy, stadig er meget lun på den engelske prins, selvom det var hende der tidligere på året brød deres femårige forhold.
På fredag deltager hun nemlig ved prins Harrys velgørenhedsfest "Sentebale Charity", og ifølge kilder tæt på Chelsy, håber hun tilsyneladende på en genforening ved festen.
- Chelsy glæder sig enormt til festen, fordi hun ved prins Harry også kommer, skriver det britiske Daily Mail.
Ifølge samme kilde ser Chelsy frem til at kunne tilbringe nogle gode timer sammen med sin prins, og hvem ved - måske hendes ønske om en genforening mellem de to bliver opfyldt.