6. jun. 2009
Af af Peter Juul

TV-forelskelse holdt ikke i virkeligheden

Camilla og Joachim er igen enestående.
Camilla og Joachim er igen enestående.
Foto: Lars Laursen
Kærligheden løb ud i sandet for 20-årige Camilla og 37-årige Joachim fra De enestående

Mens godt en halv million seere de seneste otte uger har fulgt "De enestående" på TV 2, har to af seriens hovedpersoner kæmpet en privat kamp for deres kærlighed: Camilla på 20 og Joachim på 37 blev smaskforelskede, mens optagelserne stod på i marts måned. Siden så de hinanden og hinandens børn næsten dagligt - og det hele lå til en fælles fremtid i en fælles, sammenbragt familie.

Men sådan skulle det ikke gå. Få dage før det sidste program blev sendt, var kærligheden forbi. De måtte erkende, at de ikke magtede et liv sammen. Det var Camilla, der tog den endelige beslutning om at skilles, men i dag er Joachim enig i afgørelsen:

- Der var for mange bjerge, vi skulle op over, da hverdagen meldte sig. Ja, vi fortalte jo om vores kærlighed i BILLED-BLADET - og helt ærligt var det faktisk først efter den artikel, vi for alvor begyndte at snakke om den store beslutning; om vi trods aldersforskellen og de praktiske problemer skulle gamble og flytte sammen. Selv var jeg lidt skeptisk, og da Camilla så begyndte at trække i land, måtte vi bare skilles, siger Joachim, som nu igen er alene med sine tre børn.