28. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Caroline Fleming sælger tøj på nettet

Caroline Fleming
Caroline Fleming
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-baronessen har gravet dybt i klædeskabet for at finde en kjole, der nu er sat på auktion.

Der er absolut ikke dømt finanskrise hjemme hos Caroline Fleming, selvom hun nu vælger at sælge ud af sit klædeskab på nettet. Det er nemlig i en god sags tjeneste.

Caroline Fleming har udvalgt en kort mønstret Cacharel-kjole, som skal sælges på Trendsales.dk til fordel for Ønskefonden, der opfylder ønsker for alvorligt syge børn og unge. Caroline købte kjolen, efter at hun havde set samme model på stilikonet Kate Moss, oplyses det på Trendsales.dk.

TV-baronessens bidrag er en del af den kendis-kampagne, som internet-auktionen har i disse dage, hvor adskillige kendte danskere sælger tøj eller smykker til fordel for en velgørenhedsorganisation.

Læs mere om: