25. maj. 2009
Af af Jan Bergman
Prins Williams bryllups-film
Prins William er igen uden skæg ? angiveligt til Kates store glæde, her få dage før hendes 27-års fødselsdag.
Foto: All Over
Ny BBC dokumentar-film om William og Kate sætter fokus på nye rygter om et snarligt royalt bryllup.
BBC er klar til at lave en dokumentar om prins William, 26, og hans kæreste Kate Middleton, 27. Det har sat gang i rygterne om et snarligt bryllup, i Storbritannien.
De britiske medier mener at vide, at BBC er blevet hemmeligt informeret om, at der er noget i gære i det britiske kongehus.
Det er ganske bekosteligt at lave sådan en produktion, og at det sker netop nu, indikerer at et royalt bryllup er på vej, mener den britiske avis The Sun.
Prins William og Kate Middleton har været sammen siden de mødtes på St Andrew's University for syv år siden, og ifølge avisen skal de altså giftes næste sommer.