Dennis Knudsen løber maraton med Henriette Zobel
Dennis Knudsen arbejder på at styrke sit brand både herhjemme og i USA, så det kan umiddelbart være svært at se, hvornår den sympatiske frisør får tid til at løbetræne. Ikke desto mindre stiller Dennis Knudsen nu op i Copenhagen Marathon.
Søndag den 24. maj vil Dennis løbe sammen med Pureheart-designeren Henriette Zobel for at sætte fokus på velgørenhedsarrangementet KIDS FOR KIDS den 6. juni i Vedbæk fra klokken 11-17, hvor børn og deres familier samler ind til Læger uden grænser.
Til selve KIDS FOR KIDS-arrangementet spiller blandt andre Laura, Basim og Alien Beat Club, og Henriette Zobel er glad for at hjælpe: "Det er et dejligt velgørenhedsprojekt, der fortjener at så mange som muligt hører om det og har lyst til at komme og støtte koncerten. Jeg skal løbe min første maraton med Dennis Knudsen og stifteren af KIDS FOR KIDS Hans Peter Høeg Larsen, og det er en ære for os at løbe for KIDS FOR KIDS," udtaler hun i en pressemeddelelse.