Anders Matthesen vil ikke filmes
Onsdag og torsdag har Mick Øgendahl, Frank Hvam, Casper Christensen, Anders Matthesen og Niels Hausgaard fyldt den gamle Privat Teatret op med comedy-glade mennesker, der kun har betalt 100 kroner for billetten. Og trods lukrative tilbud om TV-aftaler, har gruppen takket nej.
"De fyre ville ikke kunne slå en prut, uden at vi ville sende det. Så selvfølgelig har vi spurgt på vegne af TV2 Zulu, men vi respekterer også, at de skal have lov til at lave noget surprise," siger Maiken Wexø, der er chef for TV 2 Networks, til B.T.
"Nogle af dem optræder med helt nyt materiale, mens andre optræder med gammelt. Dét de optræder med er selvfølgelig absolut i orden, men skulle man tage penge for det på den måde, ville det kræve noget andet," fortæller eventmanager Frank Panduro i avisen og uddyber: "Det her skal mere ses som to jam-aftener."