25. apr. 2009
Af af Signe Ravn
Marys stylist støtter Andrea Elisabeth Rudolph
Andrea Elisabeth Rudolph
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Anja Camilla Alajdi anbefaler TV-værtens skønhedsprodukter. Læs mere her.
Anja Camilla Aladji har en stor del af ansvaret for, at kronprinsesse Mary nu har udviklet sig til et stilikon. Stylisten har gennemslagskraft i medierne, og tøjfirmaer står i kø for at vinde hendes gunst. Nu har 38-årige Alajdi kastet sin kærlighed på Andrea Elisabeth Rudolph.
"Jeg kan klart anbefale Rudolph Care, der er både økologisk og uden parabener," lyder den utvetydige opfordring fra Anja Camilla Alajdi, da hun i ALT for damerne bliver spurgt om sit bedste skønhedstip.
Mon ikke den støtte-erklæring varmer Andrea Elisabeth Rudolph? 'Vild med dans'-værtinden har nemlig måttet lægge øre til en del kritik i forbindelse med lanceringen af sine skønhedsprodukter Rudolph Care.