22. apr. 2009
Af af Preben Petersen

Prinsesse Isabella fik besøg af farmor og farfar

Det er en gave! Det er en gave! Isabella fik besøg af dronning Margrethe og prins Henrik på sin fødselsdag.
Det er en gave! Det er en gave! Isabella fik besøg af dronning Margrethe og prins Henrik på sin fødselsdag.
Fotos: Hanne Juul/BILLED-BLADET og Peter Grosen
Den lille prinsesse blev hjemme fra børneinstitutionen på sin fødselsdag. Margethe og Henrik kom med gave.

Legekammeraterne i Dronning Louises børnehus måtte spejde efter prinsesse Isabella, da hun tirsdag den 21. april fyldte to år. Hun var nemlig blevet hjemme for at fejre dagen med familien. På børneinstitutionens hjemmeside kunne Isabella dog juble over, at hun blev ønsket tillykke af alle børnene og de voksne - ligesom alle institutionens børn gør, når de har fødselsdag.

Men mon ikke jubelen for alvor brød løs, da farmor og farfar tog spadsereturen over gårdspladsen på Fredensborg slot mod Kancellihuset med en mystisk gul pose med noget, der bestemt godt kunne være en gave indeni? Regentparret nød tydeligvis det dejlige vejr og den glade begivenhed, og hvis Isabella er ligesom de fleste børn, så eksisterer den gule pose næppe mere.

Læs mere om: