15. apr. 2009
Af af Signe Ravn

Silja Schandorff hyldet med fotobog

Silja Schandorff
Silja Schandorff
Foto: Birger Storm
Den nu pensionerede ballerina kan glæde sig over, at hendes karriere nu foreligger i bogform.

Det bør ikke gå ubemærket hen, når en ballerina i verdensklasse danser af og stopper en lang og glorværdig karriere. Og det gør det i Silja Schandorffs tilfælde heller ikke.

Foran en udsolgt Gamle Scene på Det Kongelige Teater lod hun sig hylde onsdag den 8. april, og til dem, der ønsker at forlænge minderne om en fantastisk danser, har Forlaget Per Kofod udgivet den flotte hyldest-bog 'SILJA', der er skrevet af teaterhistorikeren Ole Nørlyng.

Silja Schandorff, der tidligere har udtalt "Jeg vil hellere arbejde lige i overkanten end i underkanten", fortæller om sit liv som ballerina, og hendes udtalelser bakkes op af de rige illustrationer, som blandt andre Rigmor Mydtskov, Marianne Grøndahl og Henrik Stenberg står for.

Nikolaj Hübbe har skrevet intro

Balletmester Nikolaj Hübbe står for bogens intro i digtform og skriver meget præcist:

"En tilstedeværelse/ der lægges mærke til/ om du vil det eller ej./ Porøs pige/ kraftfuld kvinde/ Skolekammeraten med de store øjne/ og det misundelsesværdige instrument./ Akademisk renfærdighed./Silja - tak for din ambitiøse drøm,/ for din danserinde./ Ballerina - par exellence!"

Læs mere om: