19. mar. 2009
Af af Preben Petersen
Kronprins Frederik opmuntret ved hofballet
Skål i vand, hr. And! Danmarks mest alsidige komiker fik kronprinsen til at slappe af.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
En af gæsterne ved Frederiks bord fik det brede smil frem hos den kvæstede kronprins.
Kronprins Frederik måtte ikke støtte på sit ny-opererede ben, og han indrømmede, at piller hjalp ham med at holde smerterne på afstand. Alligevel var der kort til det brede smil ved hans bord, da der blev holdt kunstnerbal på Christiansborg.
Gæsten, der kaldte på Frederiks gode humør, var Anders Matthesen (også kendt som Anden), der helt klart var bordets mest spraglede indslag. Ikke alene lyste multikunstnerens knaldrøde gummisko den fine smoking gevaldigt op, men også Anders' selvvalgte nej tak til alkohol skilte ham ud fra mængden.
Ingen tvivl om, at Anders Matthesens personlighed tiltaler kronprins Frederik.