18. mar. 2009
Af af Signe Ravn
Cecilie Stenspil nomineret til Reumert
Cecilie Stenspil
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespillerinden Cecilie Stenspil har nu chancen for at hente en Reumert-teaterpris i en af de tunge kategorier. Læs mere her.
Det kan godt være, at Cecilie Stenspil, der kun har været færdiguddannet skuespiller i et par år, kalder sig selv for 'neongrøn' i branchen, men nu får Cecilie endnu en chance for, for alvor at slå sit navn fast som skuespillerinde.
Da nomineringerne til årets Reumert-priser blev offentliggjort i går, kunne Cecilie Stenspil nemlig glæde sig over, at hendes navn figurerer i kategorien 'Årets kvindelige hovedrolle'. 'Livvagterne'-stjernen er nomineret for sit spil i 'Breaking the Waves' på Odense Teater.
Cecilie Stenspil er oppe imod Pia Rosenbaum og Tammi Øst, der også er nomineret i kategorien. Hovedrolleprisen består af et glasrelief og 100.000 kroner.