17. mar. 2009
Af af Signe Ravn

Peter Mygind glæder sig over at gøre en forskel

Peter Mygind valgte at gå ind i kampen for at få stoppet vold mellem børn, da hans egen søn to gange blev overfaldet for et par år siden.
Peter Mygind valgte at gå ind i kampen for at få stoppet vold mellem børn, da hans egen søn to gange blev overfaldet for et par år siden.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespilleren holder foredrag for skoleelever i et forsøg på at få de unge til ikke at vælge voldens vej.

Peter Mygind oplevede noget af et mareridt, da hans søn Julius for et par år siden blev overfaldet af jævnaldrende to gange. Det fik skuespilleren op af stolen og i dag gør han en aktiv indsats for at oplyse unge om, at vold ikke er vejen frem.

"Jeg vil gerne forklare dem, at selv om de måske får lækre biler ud af det, så bliver de altså ikke mere lykkelig af at hænge ud med de hårde drenge og sælge stoffer. Og livet bliver jo også mere utrygt, for de kan jo se, at man kan blive skudt hvert øjeblik," siger Peter Mygind til Ekstra Bladet.

"Det er jo rart, at jeg kan bruge mine evner inden for skuespil til noget, der virkelig er konstruktivt, og som jeg kan mærke, virkelig gør noget for andre. Det kan jeg forstå på de beskeder, de unge har sendt mig på Facebook bagefter," siger Peter Mygind til avisen.

Læs mere om: