14. mar. 2009
Af af Signe Ravn

Lucas sagde farvel til ’X Factor’

Mohamed røg overraskende i farezonen mod Lucas, og afgørelsen var lagt i Blachmans hænder. Han kaldte det selv for et let valg at sende Lucas hjem, fordi producer-dommeren så uforstyrret ville kunne lave en spændende plade med ham.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Efter en meget lige omsang mod Mohamed, måtte Lucas tage afsked med sine ’X Factor’-venner.

Blachman så forundret ud, da sms-afstemningens resultat blev kendt i fredagens Big Band-liveshow. Begge hans yndlinge Mohamed og Lucas var endt i farezonen, og uanset hvad ville Blachman skulle sige farvel til én af sine sangere.

Efter omsang, hvor hverken Mohamed eller Lucas leverede en bedre præstation, end da de sang henholdsvis 'Crazy In Love' og 'The Lovecats' første gang, fik Blachman selv lov at vælge, hvilken sanger, han ville satse på resten af showet. Og her trak Lucas det korteste strå.

Lucas kunne dog varme sig ved tanken om, at Blachman lovede at lave en plade med ham, så Lucas' afskedssalut blev: "Jeg tager det med oprejst pande og glæder mig til et fremtidigt samarbejde'.

Læs mere om: