11. mar. 2009
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik må blive på hospitalet

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik blev tirsdag opereret på Rigshospitalet. Operationen gik planlagt og det lille brud på lægbenet blev ordnet - nu har Frederik fået benet i gips.

Frederik, der kom til skade under en kælketur i Schweiz, ønskede at komme hjem til Mary og børnene i Kancellihuset allerede i dag, onsdag. Det bliver dog ikke til noget.

Lægerne på Riget mener, at det er bedst for Frederik at han bliver på hospitalet en ekstra dag.

For en sikkerheds skyld. Operationen gik helt efter planen, og der opstod ingen komplikationer hverken under eller efter indgrebet.

Frederik har dog af sine læger fået besked på at holde benet helt og aldeles i ro til i morgen, torsdag, så derfor er han tvunget til at blive et ekstra døgn i sin hospitalsseng.

Kronprins Frederik bliver udskrevet i morgen, torsdag, og kører derefter hjem til familien.

Læs mere om: