2. mar. 2009
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik er sikker i OL-toppen

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprins Frederiks IOC-kandidatur bliver spået gode muligheder for at blive realiseret, når de nye medlemmer af den internationale olympiske komité skal vælges i København til oktober.

Traditionelt bliver der kun opstillet det antal kandidater, som der er plads til, og således forventes Kronprins Frederiks optagelse så godt som sikkert.

- Jeg vil helst ikke sætte procent på, men jeg anser det for 99 procent sandsynligt, siger DIF's formand Niels Nygaard til Politiken.

Ifølge avisen bekræfter Jacque Rogge, at kronprins Frederik er blandt de fire til syv kandidater, der figurerer på listen i København.

Formelt og endeligt vil det ikke være, før IOC's eksekutivkomité foretager indstillingen, siger DIF's formand Niels Nygaard til Politiken.

Bliver kronpris Frederik optaget som IOC-medlem, er det en længe ønsket drøm der går i opfyldelse for Frederik.

Læs mere om: