28. feb. 2009
Af af Ulrik Ulriksen
Keld og Hilda Heick: Vores første kys
Hilda Heick og Keld Heick
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Miniserie: De kendte fortæller historien om første gang, deres læber mødtes.
- Vi kyssede ikke første aften. Vi var jo pæne børn. Nej, vi skulle først i biografen. Jeg syntes, at Keld var mærkelig, for han tog ikke min hånd. Så tog jeg ham i hånden. Kyssede du mig så på vejen hjem? spørger Hilda Heick sin Keld, som hun har været gift med i 39 år.
- Nej, jeg tror, at det var i gadedøren, jeg kyssede dig. Det var en fantastisk fornemmelse at være forelsket. Og den følelse er ikke væk. Man kan godt finde den gamle følelse af at være forelsket frem igen. Der er masser af romantiske stunder, hvor man finder den gamle følelse frem. Og det er egentlig ikke så svært, siger Keld.
- Man skal finde de gamle følelser frem. Ellers så stivner man i sit forhold, lyder Hildas gode råd.