Caroline Fleming laver egne skønhedsprodukter
Selvom Caroline Fleming uden problemer har råd til at købe de mest lækre skønhedsprodukter på markedet, så er det altså ikke kun på skærmen, at TV-baronessen smøger ærmerne op. Caroline går nemlig ikke af vejen for at lave sine egne skønhedsprodukter.
"Jeg kan godt finde på at mose en avocado og blande den op med olivenolie, det er vild godt for tørt hår! Jeg putter også af og til citron i håret, det hjælper med at lysne håret. Jeg får nemlig kun lavet lyse striber én gang om året," fortæller Caroline, der vil spare håret for den usunde farvning, til KIG IND.
Men Caroline afslører flere skønhedstips i ugebladet: "Jeg går i karbad indsmurt i olivenolie! Ganske almindelig madlavningsolie og kokosolie, som f.eks. sesamolie, kan også bruges. Jeg masserer det ind i kroppen og går bagefter i karbad. Det gør kroppen superblød!"