26. feb. 2009
Af af Signe Ravn
Divya Das bliver vikar for Johannes Langkilde
Divya Das er vikar for Johannes Langkilde på Nyhederne klokken 22. Den smukke vært glæder sig til udfordringen.
Foto: Lotta Lemche
Den populære vært afløses i en periode på Nyhederne af TV News-værten Divya Das. Læs her hvorfor.
Johannes Langkilde skal holde tre måneders børnepasningsorlov, og det har givet Divya Das chancen for i den periode at skifte værtsædet på TV 2 News ud med den prominente plads som vært for Nyhederne klokken 22.
"Jeg er glad for og stolt over den tillid, som TV 2 har vist mig, og jeg går ydmygt til opgaven. Jeg har været på TV 2 NEWS i cirka to år og er meget glad for det, men en værtsopgave på en nyhedsudsendelse som NYHEDERNE 22.00 er en udfordring, som jeg har stor lyst til at prøve," siger Divya Das til tv2.dk.
Divya Das, der startede som meteorolog på DR's TV Avisen i 2003, har været vært på TV 2 News siden 2006.